I Århus civile Hundeførerforening ( DcH Århus) ønsker vi glade, dygtige samarbejdsvillige hunde og hundeførere.
Vi ønsker at styrke hundens eget initiativ og motivation til at få belønning. På den måde får man en glad hund , der aktivt tager del i træningen for at få sin belønning.
Hundetræning i DcH Århus - Et forløb på 10 gange
Hvalpeholdet er for hvalpe mellem 8 uger og 6 måneder.
Begynderhold er for hunde over 6 måneder.
Der vil inden opstart på holdet være en introduktionsaften uden hund, hvor en instruktør vil fortælle om DcH Århus og hvilke muligheder der ligger i klubben.
Gennemgå hundens udvikling, snak om god hundeopdragelse.
Du vil møde din instruktør og kommende holdkammerater og få en snak om hunde generelt denne aften.
Denne aften fremvises forsikring ( samme hundefører i hele forløbet) og vaccinationspapirer.
Formålet med træningen er at starte et godt samarbejde mellem dig og hunden.
At du som hundefører får et indblik i, hvorfor positiv hundetræning og aktivitet hjemme sammen med hunden, er vigtigt for dens udvikling. Der skabes god kontakt og tillid mellem hund og fører.
Du vil lære at arbejde med hundens socialisering, selvtillid og starte et positivt samarbejde med hunden.
Udover dette vil I gå igang med :
•simple kontaktøvelser
•Opvarmning og afkøling af hunden
•lydighedsøvelser
•at komme, når der kaldes
•kunne begynde at lære at gå i snor
•sidde - stå - dække
•Blive i positionen
•Håndtering af hunden eks. checke tænder
•Næsearbejde- sporsøg
•leg mellem hund og fører
•Tips og tricks
Vi arbejder med at motivere hvalpen til lære at arbejde.
Du får ideer til at aktivere/stimulere/ ro på hvalpen i hjemmet for at kunne få en velafbalanceret hund.
Hundetræning i DcH Århus.
Der vil være ca 10 hunde på et hold og en uddannet ulønnet instruktør, lektionerne varer ca. 1 1/2 time.
Hunden skal være luftet inden træning, medbring selv hunde hømhøm poser og husk at komme posen i skraldespanden ved klubhuset .
Som en del af træningen er der kaffe/te i klubhuset/ terrassen. Det er også her, der udveksles erfaringer hundeførere imellem, teori om hundetræning og tid til at stille spørgsmål til instruktøren om eventuelle problematikker, der er, kan være i hjemmet. Hvad der skal arbejdes med hjemme til næste gang.
Træningen består primært af praktisk træning, men indeholder også teori.
Instruktøren vil for hver moment give en forklaring og beskrivelse af moment, samt evt vise, hvordan momentet ser ud.
Under træningen gives der feedback og hjælp til den enkelte.
Til træningen skal du medbringe en MASSE små bløde godbidder, legetøj, line evt. sele.
Godbidderne skal være attraktive for hunden, så hundens interesse for at arbejde bibeholdes. Det kan være pølser, oksesteg, kylling skåret i små bidder. Hundens normale foder eller tørkost er ikke optimalt.
Legetøjet kan være f.eks. bolde, trækketov, en sok med knuder på. Det er en god ide at have flere slags legetøj med og gerne 2 ens af hver. Legetøjet kan med fordel være noget,der kun bruges i træningsøjemed.
Linen skal være en fast line uden ringe på ca, 1,5-2 meter, det kan ikke være en flexline.
Hundens skal have et halsbånd eller en sele, som sidder godt.