DcH Program
I DcH Århus tilbyder vi træning i DcHs lydighedsprogram, der arbejder og udfordrer alle hundens sanser og medfødte drifter. Det er en træningsform, der fremmer samarbejdet mellem hund og fører, og der er rig mulighed for at udvikle sig.
I DcH-programmet vil du møde mange forskellige slags øvelser. Der vil både være lydighedsøvelser, hvor hunden f.eks. skal følge føreren, og der vil være søgeøvelser, hvor hunden skal finde genstande, mennesker eller følge et spor.
Programmet er opdelt i fire klasser, C, B, A og E, og ÅcH tilbyder træning i alle klasserne. Programmets øvelser udvikles igennem de fire klasser, så der vil være nye udfordringer, når du rykker op. Oprykning foregår i konkurrencer, der tilbydes i hele landet.
Hvis du ønsker at starte i DcH-programmet, skal du kontakte os på denne side.
C-klassen
Hvis du er begynder til DcH-programmet, starter du i C-klassen, hvor du i et roligt tempo vil blive introduceret til grundfærdighederne, før du begynder at beskæftige dig med de selvstændige øvelser. På holdet vil øvelserne blive tilpasset det niveau, hvorpå du er, så du får mest muligt ud af træningen.
I C-klassen trænes følgende øvelser:
- Lineføring
- Stå
- Sid
- Dæk
- Apport
- Spring
- Rundering
- Frit søg
Går man til konkurrence i C-klassen, kan man maksimalt opnå 150 point. For at rykke op i B-klassen, skal du opnå mindst 110 point til to forskellige konkurrencer.
B-klassen
B-klassen er for hunde og førere, der er rykket op fra C-klassen. Samtidig starter en rutineret fører med en ny hund direkte i B-klassen.
I B-klassen trænes de samme øvelser som i C-klassen, men på et lidt højere niveau, og der er desuden tilføjet yderligere øvelser:
- Fri ved fod
- Fremadsendelse med afdækning
- Spor
Sporet i B-klassen er på 200 skridt, hvor der indgår to vinkelrette knæk og to genstande.
I B-klassen kan man i konkurrencer maksimalt opnå 200 point, hvor hund og fører skal opnå mindst 160 to gange for at rykke op i A-klassen.
A-klassen
I A-klassen får lydighedsøvelserne endnu et hak opad med sværhedsgraden. Der introduceres:
- Fremmed apport
- Længere fremadsendelse
- Gruppeafdækning
- Eftersøgning
I A-klassen kan man maksimalt opnå 300, hvor hund og fører skal opnå mindst 260 to gange for at rykke op i eliteklassen.
E-klassen
Eliteklassen kan tilbyde enhver brugshund udfordringer på et højt niveau.
Følgende udvikling sker med øvelserne fra A-klassens program:
- Sporet er 1000 skridt langt, har både rette og spidse knæk, og hunden skal selv opsøge sporet i et startfelt.
- Eftersøgningen er i et stort naturområde på 100x400 skridt, hvor der både skal findes en figurant og en genstand.
- Frit søg er nu med fire genstande i et felt på 70x70 skridt.
Yderligere information
Hvis du ønsker at læse mere om DcH-programmet, er du velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Ellers kan vi referere til følgende kilder: