Hundeførerweekend på Himmerlandsgården

13-15 maj 2022 (Bededagsferien)

 

Skal du med???

 

En forlænget weekend med fart over feltet, fyldt med træningstilbud og inspiration til alle hundeførere, uanset ambitionsniveau og klasse.

 

Nye og erfarne DcH medlemmer mødes på tværs af foreninger, udveksler erfaringer, har det

smaddersjovt, får nye venskaber og ikke mindst fornyet energi og tips til den videre træning derhjemme. Her bliver du præsenteret for andre træningsmuligheder end de vante og får gode redskaber med i værktøjskassen både til egen og andres hunde.

 

Det er med stor fornøjelse at vi kan præsentere et stærkt engageret instruktørhold, der over

hele weekenden er der for dig og din hund og ser på jer med nye øjne. Der vil være nye såvel som mere velkendte instruktører.

 

Det bliver en forrygende sjov og inspirerende weekend!

Vi ses på Himmerlandsgården

Med venlig hilsen

Udvalg Himmerlandsgården og hjælpere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Himmerlandsgården er beliggende ved Mariager fjord, Als Oddevej 71, Helberskov, 9560 Hadsund

http://www.himmerlandsgaarden.dk/

 

Yderligere oplysninger, holdbeskrivelse, orientering om tilmelding findes på de næste sider.

 

Praktisk information

Ophold, træning 2½ dag, kaffe/te, eftermiddagskage, aftenforedrag:                       1150,-

Ophold partner og børn over 12 år:                                                                                      250,-

Fuld forplejning kan tilkøbes, pris fra fredag morgen – frokost søndag:                       400,-

 

Der er bindende tilmelding og betaling via NEMTILMELD

Bliver du forhindret i at deltage kan du ikke få pengene tilbage. Du er dog velkommen til at sælge pladsen til et DCH medlem, så længe at hunden opfylder kravene til deltagelse på det bookede hold.

 

Ankomst:

Torsdag mellem kl 16.00 – 21.00 eller fredag 7.00 – 8.30

Indskrivning ved ankomst, i spisesalen eller terrassen alt efter vejret

 

Velkomst og orientering:

Fredag i spisesalen kl. 8.30 – 9.00

 

Frokost og afslutning:

Søndag kl. 12.00 Frokost i spisesalen

Søndag kl. 12.30 Fælles afslutning i spisesalen

 

Oprydning/rengøring: 13.00- 14.00 (alle deltager i oprydning og rengøring)

Lejren forlades senest kl. 14.00

 

Træning:

De fleste hold skal til nogle af øvelserne benytte arealer uden for Himmerlandsgårdens område, du skal derfor have egen bil eller aftale kørelejlighed med en holdkammerat.

Man tilmelder sig ét hold med én og samme hund og følger samme instruktør/hold over hele weekenden. Har man flere hunde i husstanden må disse selvfølgelig gerne medbringes og trænes på sidelinjen men kan desværre ikke modtage instruktør hjælp. Bedes respekteret.

 

 

Overnatning:

Vi kan tilbyde gratis overnatning på flersengsværelse i hovedhuset. Eneværelse er ikke muligt! Det er også muligt at overnatte i campingvogn eller telt på pladsen. Tilslutning af el, pris 75,- bestilles og betales ved tilmelding.

 

Det er desværre ikke tilladt at have hunden med indendørs på lejren i hovedhuset. Kan hunden ikke overnatte i bilen uden at larme må man finde et alternativ - sommerhus eller campinghytte i nærområdet. Himmerlandsgården ligger i et sommerhus område. Man kan leje sommerhus i nabolaget til billige penge.  Vi kan anbefale Dancenter, Feriepartner eller Novasol. De nærmeste lejemål ligger i Jægerskoven elle Vidjeparken.

 

Forplejning:

Der kan tilkøbes fuld forplejning, fra fredag morgen til søndag frokost.

Forplejning skal bestilles og betales sammen med tilmeldingen.

Skal man have specialkost bedes man selv medbringe

 

Fredag og lørdag består frokosten af madpakker der medbringes til træningsarealet så unødig kørsel undgås.

 

Man er velkommen til selv at medbringe sin mad. I Bjælkehuset er der et fuldt udstyret køkken (med opvaskemaskine) og flere køleskabe hvor man kan opbevare både sin egen og hundens ”guffer”. Der er indkøbsmuligheder i nærområdet.

 

Eftermiddagskaffe med frugt og kage er inkluderet i kursusprisen

 

Drikkevarer må gerne medbringes, men kan også købes på lejren til billig pris

 

Huskeliste:

Sengetøj, håndklæde, toiletsager, fodtøj og tøj til alt slags vejr. Mad og masser af gode guffer og træningsgrej til hunden, hundeposer og en god portion godt humør.

 


 

Oprydning og rengøring:

Det er et fælles ansvar og det forventes at alle, uanset indkvartering, deltager i oprydning og rengøring så vi kan efterlade lejren uden efterladenskaber fra både hunde og mennesker.

Vi fjerner affald ude og inde også under opholdet, fejer gulve mm. Derefter sørger Himmerlandsgården for slutrengøring.

 

Fordeling af opgaver oplyses i løbet af weekenden.

 

Generelt:

Efter velkomst og orientering mødes instruktøren med sit hold på et mødested som vi på forhånd har udpeget. Vi har også ”udnævnt” en holdleder der sørger for at medbringe madpakker mm.

 

DcH Hadsund:

Vi disponerer over klubhuset hvor der er køleskab med diverse kolde drikke og der kan brygges kaffe/te.

 

Fruerlund parken:

Vi disponerer over ”Grotten” hvor der er køleskab og kaffemaskine. Vi råder ”kun” over faciliteterne ved Grotten samt alle udearealer. Lokalerne ved Parkhuset (restaurant) er udlejet til andet formål noget af tiden, og derfor kan terrassen ikke benyttes.

 

Spor/eftersøgnings - arealer:

Kolde og varme drikke medbringes fra Himmerlandsgården

 

Himmerlandsgården:

Har man tilkøbt forplejning møder man op i spisesalen til de fastsatte tidspunkter.

 

Terrassen foran hovedhuset:

Den holdes fri for træning og kan benyttes af alle til socialt samvær

 


 

 

Tilmelding og betaling

 

Kreds 3 medlemmer: Åbner for tilmelding den 14. februar 2022

 

Andre kredse: Åbner for tilmelding den 7. marts 2022

 

 

Tilmelding og betaling foregår enkeltvis via NEMTILMELD.

www.dch-himmerlandsgaarden.nemtilmeld.dk

 

Senest den 28. marts får alle deltagere besked om endelig holdplacering. I tilfælde af at hverken 1. eller 2. prioriteten kan opfyldes, vil man blive tilbudt et alternativt hold eller refusion af tilmeldingsgebyret.

 

Der gives ikke rabat hvis du vælger ikke at overnatte på lejren eller ikke kan deltage alle dage.

 

Nyheder

Sponsorer